Malene Ottesen

Kort og godt

Mit navn er Malene. Jeg er født i 1992, opvokset i det østjyske, og holder til i Skanderborg-området. 
Jeg har selv tre heste, som jeg aktivt træner og udvikler mig sammen med. De går alle barfodet, i et vandrefoldsystem i en lille flok på 5 heste, som jeg driver i fællesskab med en hestefaglig kollega og nær ven. 

Baggrund


Jeg har over 20 års erfaring som hesteejer, og uddannet jordbrugsteknolog med speciale i hest, samt en uddannelse som Natural Horsecare Practitioner og hovtrimmer. 

Jeg startede med at undervise efter nogle dedikerede år med praktikforløb hos dygtige træner i den Akademiske Ridekunst. Det viste sig ikke kun at være starten på en rejse ind i ridekunsten, men en tid med plads til selvudvikling, og lærdom fra de mange jeg mødte på min vej, både mennesker og heste. Det var også en tid hvor jeg første gang stødte på begrebet barfodstrimmer, og hvor interessen for naturligt hovpleje opstod.  

Siden 2019 hvor jeg stiftede Art Of HorseCare, har jeg arbejdet som professionel hovtrimmer, og jeg ser frem til fortsat at fordybe mig i naturlig hestehold og hovpleje. Min tilgang er baseret på erfaring, dokumenteret viden og en tæt kontakt med mine dygtige kollegaer, både herhjemme og i udlandet. 


2010-2013

Praktikforløb hos Michelle Wolf & Hanna Engstrøm.

2017

Praktikforløb hos Bent Branderup og bestået væbnerprøve. 

2017

Uddannet jordbrugsteknolog med speciale i hest.

2018

Medlem af Knighhood of Academic Art of Riding siden 2018.

2019

Certificeret som ISNHCP student practitioner.

2019

Stiftede Art Of HorseCare.

2020

Certificeret NHC practitioner.

2022

Godkendt ISNHCP field instructor.

Læren og udvikling

Som underviser påstår jeg ikke at være en ekspert, og jeg bestræber mig på at blive ved med at udvikle mig, at lære fra mine læremester og mine elever, både mennesker og heste. 

Jeg holder mig løbende opdateret og tilegner mig ny viden gennem kursus og netværksmøder. Jeg er bl.a. medlem af en forening, hvor jeg sammen med mine hovtrimmer kollegaer jævnligt mødes og afholder hestefaglige dage med forskellige temaer i fokus. 

Så vidt muligt deltager jeg også årligt på Bent Branderup kursus, samt modtager undervisning hos ham som uge-elev. Som medlem af The knighthood of academic art of riding deltager jeg desuden også i Summer Academy hos Bent Branderup, hvor trænere og kollegaer fra flere lande mødes årligt for at dele og udvikle viden sammen.