Akademisk ridekunst
Hestetræning baseret på historie og de gamle mestre
Akademisk ridekunst er baseret på viden og læren fra gamle mestre som Xenophon, Pluvinel, Gunériniére, Newcastle og Steinbrech. Det handler ikke blot om træning; det er en filosofi, der stræber efter at forene hest og rytter som et partnerskab.
Bent Branderups motto
"Two spirits who want to do what two bodies can do"
Uddannelse trin for trin
Akademisk Ridekunst handler om at uddanne hesten både fysisk og mentalt gennem styrkende og løsgørende øvelser, så den kan bære rytterens vægt og forblive sund og stærk. Målet er at opbygge en fin kommunikation mellem hest og menneske ved at indlære forskellige hjælpere og skabe et partnerskab, hvor begge arbejder sammen i harmoni. Det er mere end blot en træningsmetode; det er en filosofi, der erkender, at hesten skal trænes i henhold til dens evne, både fysisk og mentalt. Dressur er til for hesten, ikke omvendt. Når alt går op i en højere enhed, og bevægelsen synes at forene hest og rytter, opstår kunsten.
Den akademiske hest og rytter
De grundlæggende elementer i ridekunsten inkluderer balance, løsgøring, tempo, takt og sving. Hesten rides frem til dens tyngdepunkt, hvor den bærer sin egen brystkasse og rytterens vægt med bagparten. Den akademiske hest lærer at følge rytterens sæde som den primære hjælp, og det samme gælder for arbejdet fra jorden, hvor rytterens krop fungerer som den primære hjælp. Når hesten spejler rytterens primære hjælp i sin egen krop, bliver de sekundære hjælpere unødvendige.
Den akademiske rytter lærer at uddanne både sig selv og hesten gennem teoretisk og praktisk forståelse. Det er ikke kun en uddannelse, men også en rejse og en udvikling sammen med hesten. Det kræver mod at se indad, være åben for personlig udvikling og stræbe efter at være den bedste partner, uddanner og ven for sin hest.